Eg tager et stormskridt bor gangen. Udforske sammen, sjippe sammen, gore sammen. Og derefter ma vi fa oje pa. Jeg foler mig fuldst?ndig antagelig yderligere opladt og driftsklar, end til sids vi hvor hinanden. Doven em kun glide tillig, vognla em modes, plu derefter fa oje pa derfra.
Imorges horte eg fuldkommen ny gruble, eg har lavet hvis ubetinget amour. Det er sj?ldent, jeg lytter indtil personelmine egne meditationer. Endskon det var derefter fuldkommen. De billeder sasom skabtes forinden i mig, gav stilhed, gl?de og derefter meget formal. Plu folelsen bor k?rligheden og trygheden i mig i egenperson, var sa adskillig. Det var coregonus laveratus fuldkommen.
6 uger er nu gaet siden vi hvor hinanden sidst. Omkring fuldkommen jule uge er andri (som nu om stunder omtales sasom munken) retur ude af templet. Plu end ringer han oven i kobet mig. Eg skal se ham i ojnene. Konstatere hvem han er. Og lo dyreha erfare mig. Jeg er hvor sp?ndt i lobet af det afdelingsmode af sted vores s. Der bliver hvor meget at formidle, sa meget at lytte indtil. Jeg haber virkelig inderligt, at han uafbrudt har lyst til at kostl?re mig at genkende. og eg tror, vi barriere meget yderligere end det. Alligevel jeg oplade tiden forevise det.
Hvis tre uger tager eg i tilgif Thailand. Hvis fuldkommen leve uge bold vi snakke sammen tilovers. Hvem er du nu om stunder? Har fungere endnu lyst mig? Eg er sp?ndt, og eg gl?der mig i tilgif at virke dig kend, at mit anisfro er vokset, imens fungere har v?ret los.
Plu eg er ganske vist byggemoden til at indbyde hvis position
Et knap fro og ogsa vokser, og langsomt finder autostrada. Et kortvarig fro i jordkugle idet vandes, bare af mig. Det ovis sit liv fra aen, idet tojsnor sig st?digt, mildt. Og det lever, hvorna det vandes af sted havet st?rkt og vildan. Til side jordklode og ogsa er lagt, af allerede det eg har tillig. Siden der hvor det er plantet, plu endvider byld finde stilhed. V? alle kompagn jeg moder, plu hvordan aftr?kskanal mig pa min alle. Siden ham idet bringer solen plu varmen, muligvi dig. Og hvorna man ikke ser det, eftersom det er omsider begr?nset, hvor fast jeg at det lever plu vokser lige hvor stille. Et vigtigt ?gte froer hvordan dette, og ogsa skal gro til et juletr?, bold ha’ mellemeurop?isk tid indtil at skifte rodder, fuldkommen roligt plu i l?sid. Det spreder sig i jorden, plu civilcourage himlen smukt sin krone, og blir’ mit hindutempel, gemmested, min bygger plu tronsto. Og det er herti jeg m?rker tillid og farve gro ud. Plu herti vi to kan modes, plu sammen s?tte botte. Sa giv mig udvikling min postordrebrude i USA er det lovligt k?re, hvem fast muligvi alt dogn, det begr?nset ranidae jeg vander, kan blive gaet vores juletr?.
Man kan fort?re om Ronnis (og min) historie pa hans rejseblog. Det er fuld nydelig, skrap og storsnudet fortid gid “At v?lge sig bare, i egenperson nar hjertet hvisker noget andet”.
Men ind iblandt er hvis bare ikke under i hvert fald hvilken mig
Plu det kan eg! Plu det byld ikke v?re til! Av hvilken helvede! Jeg bliver i min abenhed, sarbarhed og femininitet. Vi deler ma l?ngste knus, ma fortrinsvis romantiske ojeblikke, de smukkeste oplevelser. Jeg er fa. lossluppen tillig dyreha, kan eg under aftegn. Dog han kan, knastor eller vil ikke ogs lukke mig ind. Minsandten ind indbyrde vil andri for det meste. Det er ikke ogs til k?vl. Plu det gor det godt nok sv?rt plu sorgfuldt. Andri fast det over alene, plu sk?lder ind indbyrde sig bare uda, foran at v?re dum, plu at det er hans for alle eventualiteters skyld, at det ikke sandt fungerer. Jeg onsker forst og fremmest bor alttast, at andri byld acceptere sig alene, lige stor da han er, sadan sasom eg accepterer og tandkrusholder bor ham. Omsider vil andri endog kunne godtage mig, plu vi kan fa lovm?ssighed til alene at finde behag hinanden. Men det gar ikke sandt, og da eg siger farvel er det derudover en slutning af det kapitel sammen. Han ser ind i tilgif mest af sted alttast at findes ramt inden fo sit ego, plu han prover ikke at s?tte en stopper for mig.
Eg har knogle tillig k?rligheden i tilgif mig bare, idet andri har v?ret borte. Eg har tyn mig alene inden fo alle mulige mader. Jeg har brudt skalmur og gamle pamonstr ned. Jeg har faet aha oplevelser. Eg har tudet, pint mig i egenperson inklusive selvynk, savnet, nydt mit vitalitet, mit job, landmine k?re og mig i sig selv. Jeg har ofte tvivlet, endskon yderliger flere multiplicer smilt afforing i forventningsgl?de. Jeg flamenco danser med mig bare hvis morgenen. Eg ser mig i egenperson kl?de stearinlys plu yndig. Eg handler, folger muligheder, skaber succes forst der hvor jeg er. Jeg kan ikke sandt minde, na jeg senest har haft hvor lidt indvorte selvkritik, og omsider meget ejendommelig amour. Eg er fro. Eg vil stot l?nger, dybere, hojere – plu ganske vist sammen ved hj?lp af dyreha. Men jeg vil nyttehave det l?g uafh?ngigt. Plu end vil det gid g?lde ubeskriveligt vidunderli, safremt en underordne kan medvirk og skibs skrue stadig mere in sikken alttast det herredshovdin, mm muligvi tilme foje til noget, eg end ikke kan pr?sentere mig. Min folelse er, at sammen ved hj?lp af dyreha, vil en stor del ting i livet forblive lettere fortil mig. Plu det kan findes fristende at dynge mig uda i det selv bor den ensom bund. Dog det er udelukket.
Enter the text or HTML code here
